Efter turen til Uyuni, fortsatte vi med bil til La Paz, en dag forsinket pga. sygdom. Turen tog ca. 9 timer, hvoraf de første 5 timer var på en meget bumpet grusvej, en rigtig vaskebrættur. Det var mere end hvad lygterne på bilen kunne holde til. Pludselig lød der et grimt "bump", og vi opdagede hurtigt at den ene lygte fra taget var faldet ned. Lygten blev monteret igen vha. vores leatherman, men efter nogle timer faldt den af igen, og blev fuldstændig smadret. Se billede nr. 1.

I La Paz havde vi reserveret to suiter af seniortype, som normalt er uoverkommelig dyre. Imidlertid udnyttede vi den klækkelige rabatordning DANIDA (den danske stats bistandsorganisasjon, tilsvarende norske NORAD) har med Ritz "all suites hotel". Fra suiten var der nydelig udsigt over La Paz, som især er flot om aftenen. Se billede nr. 2 og 3.

Vi var på bytur i La Paz, hvor vi blandt andet kunne se bolivianske kvinder i deres traditionelle "chulita-tøj". Tøjstilen er lidt anderledes i La Paz end i Sucre. I La Paz bruger de blandt andet bowlerhatte, og deres nederdele (skjørter) er længere. Se billede nr. 4.

På Murillopladsen, hvor regeringen og parlamentet holder til, fik Rie en længe tiltrængt professionel skopudsning, se billede nr. 5.

Fra La Paz tog vi ud på endagstur til den bolivianske side af Titicaca-søen, ca. 2 timers kørsel fra La Paz. Den lille "havneby" Puerto Perez var charmerende. Christian blev straks tilbudt en sejltur med en af de lokale sømænd. Hans motorbåd var desværre gået i stykker da vi havde spist vores frokost, så vi fik i stedet en tur i hans sejlbåd, med sejl lavet af et gammelt telt. Vi var meget tilfredse, og nød den stilhed en sejlbåd giver i fulde drag. Lago Titicaca er storslået, og er så stor at den minder om havet, selvom den ligger i over 3800 meters højde. Se billede nr. 6, 7, 8 og 9.